Renovering af gulve og lofter
Opgavebeskrivelse
Hej
Vi overtager den 1. juli huset Hørsholmvej 51 i Klarup, som vi skal have sat en smule i stand.
I den forbindelse vil vi gerne bede om et pris- og tidsestimat på følgende:
UDBEDRING AF KNIRKENDE GULVE
Gulvene i stuen og spisestuen samt i to mindre værelser knirker (markeret med røde krydser på vedhæftede plantegning). Inden vi selv skal til at lægge nyt vinylgulv i hele huset, vil vi gerne have fikset dette. Sælgeren af huset har selv tidligere fået samme problem udbedret i gangen og soveværelset og beskriver, at de underliggende gulvplader dengang blev justeret, og at de gamle skruer blev skiftet ud. Vi forestiller os derfor, at det er noget lignende, der skal til, men kan selvfølgelig ikke vide, hvad opgaven helt præcist indebærer. Vi sørger selv for at fjerne de nuværende gulve forud for arbejdet.
OPSÆTNING AF GIPSLOFTER
Vi kommer til at vælte væggen mellem stuen og køkkenet, og eftersom der er lavet gipslofter i stuen, men ikke i køkkenet, skal vi også have lavet gipslofter i køkkenet. Det gamle loft blev brækket ned i stuen forud for, at gipspladerne blev sat op, så der skal gøres tilsvarende i køkkenet. Vi fjerner selv de hvide ”kasser” over overskabene og køleskabet samt de tre spots i loftet på forhånd (markeret med grøn på vedhæftede billede af køkkenet).
FORSTÆRKNING AF SPÆR
I forbindelse med at vi fjerner væggen mellem stue og køkken, vil vi gerne have forstærket spærene. Væggen er ikke bærende, men vi har talt med en ingeniør, som vurderer, at der er en lille risiko for, at loftet med tid kan komme til at hænge en lille smule. Vi har fået foreslået to løsninger og vil gerne bede om jeres input til fordele og ulemper ved disse to:
1) At sætte en hel bjælke op over spærene og sømme med bånd til spær
2) At skrue ”strimler” af krydsfinérplader på spærene
Vi vil gerne bede om et samlet tilbud/overslag på ovenstående inkl. arbejdstimer og materialer. Er det nødvendigt med en besigtigelse forud for tilbuddet, vil dette passe godt tirsdag den 1. juli efter kl. 14 eller en anden dag i uge 27.
Hvis muligt kan arbejdet formentlig udføres i uge 30. Har I tid i den uge? Hvis ikke – hvornår vil I kunne påtage jer opgaven?
Bedste hilsner
Andreas og Katrine
Oprettet 20.06.2025
Kategori Tømrer
Ønskes påbegyndt Inden for 30 dage
Skal tilbudet være inkl materialer? Ja tak, inkl materialer