Tilbygning med terrasse og skur
Opgavebeskrivelse
Tilbudsgrundlag – Tilbygning, Terrasse, Skur og Dræn
Projektets omfang
Vi ønsker et samlet tilbud (hovedentreprise) på følgende opgaver:
1. Tilbygning
• Tilbygning i forlængelse af eksisterende hus.
• Én langside med vinduespartier, den anden med vinduer og genbrug af eksisterende foldedør.
• Ovenpå tilbygningen etableres en terrasse med adgang via eksisterende dør (i dag fransk altan).
• Materialevalg og krav:
o Gulve: Timberman Eg Prime natur, Innoplank 147060.
o Vinduer og skydedør: Idealcombi, samme model som eksisterende inkl. solfilm i alle ruder.
o Gulvvarme: El-gulvvarme i hele tilbygningen.
o Akustik:
Loft: Rockfon eller tilsvarende akustikloft.
Vægge: Akustikpaneler (fx WoodUpp) samt lydabsorberende vægopbygning.
o Facade: samme udtryk som eksisterende byggeri (netvægge med pudset murstenslook).
o El: Udendørs stikkontakter på relevante steder, inkl. over alle vinduer, så der kan eftermonteres terrassevarmere og/eller elektriske solafskærmninger.
2. Terrasse
• Terrasse rundt om tilbygningen iht. tegning.
• Udføres i Lærk eller Douglasgran (naturligt, robust træ).
• Vi hjælper selv med dele af arbejdet, hvor muligt (fx bbbbbsimple opgaver).
3. Skur
• Nyt skur opføres med fundament og let isolering, så det kan holdes frostfrit.
4. Dræn/faskine
• Etablering af ny faskine/dræn, tilslutning til eksisterende bundledning.
• Evt. eksisterende faskine under tilbygningen skal fjernes eller flyttes.
________________________________________
Krav til tilbud
• Tilbuddet opdeles i overskuelige delelementer (tilbygning, terrasse, skur, dræn/faskine).
• Priser angives pr. delelement, så vi kan se økonomien i hvert punkt.
• Angiv leverandør/fabrikat på væsentlige materialer (gulv, vinduer, akustikloft, facadepuds mv.).
• Angiv tidshorisont og forventet udførelsestid.
________________________________________
Udførelsesforhold
• Vi ønsker en samlet entreprise, men kan selv stå for enkelte mindre opgaver.
• Entreprenøren skal koordinere alle fag.
• Projektet udføres i tæt dialog med os.
Oprettet 22.08.2025
Kategori Tilbygning
Ønskes påbegyndt Ligemeget
Tagbeklædning Tagpap
Hvilket materiale skal det opføres i? Mursten
Hvor mange m2? 29