Steffen

Tilbud på maling af hus, Valhallavej 29, 8600 Silkeborg

Opgavebeskrivelse
Min hustru og jeg har netop købt hus i Silkeborg. I den forbindelse ønsker vi at få malet huset, både ind- og udvendigt. Vi er derfor igang med at indhente tilbud og ønsker derfor at modtage et tilbud fra jer på denne 2-delte opgave. Indvendig maling af hus: Indvendigt skal huset males hvidt på alle vægge og lofter. Lister skal ligeledes males. Huset er på 246 kvm fordelt på to etager. Jf. vedhæftede billeder og plantegning kan det ses at første sal er eet stort rum med store vinduespartier og regulære flader. Stueplan indeholder foruden (bade-) værelser, bryggers en stor gennemgående hall til første sal. Udvendig maling af hus: Huset er vandskuret og sidst malet (hvidt) for 6-7 år siden. Derfor ønsker vi at få malet huset i samme omgang med forventningen om at få en, totalt set, bedre pris ifht at få malet huset udvendigt om eks. 2 år. Malingen af huset udvendigt skal koordineres med et murerarbejde, hvor der skal skiftes nogle sten i ydermuren. Forventninger til opgaven: Vi overtager huset d. 15 september 2018 og huset vil stå til rådighed for maleren fra mandag d. 17 september. Vi ønsker naturligvis at opgaven bliver udført med et flot resultat, dvs. at der bliver anvendt maling af god kvalitet og ikke bliver “sjusket”. Vi er samtidig også meget prisbevidste og vil prioritere en lokal maler til bedste pris. Tilbuddet bør indeholde: Pris på hver af de to delte-opgaver samt et samlet pris Forventet tidsforbrug Hvornår opgaven forventes påbegyndt Jeg står naturligvis til rådighed, hvis der skulle være uddybende spørgsmål. Jeg ser frem til at høre fra jer.
Oprettet 15.07.2018
Kategori Maler
Ønskes påbegyndt 17. September, 2018
Hvad skal der males på? Filt/Tapet/Væg
Hvad skal males? Indvendig bolig
Hvad skal der males på? Beton
Hvad skal males? Udvendig bolig
Hvor mange kvadratmeter skal males? 246 kvm bolig
Vedhæftede filer