Maling af to store værelser - meget gerne med start fra på mandag
Opgavebeskrivelse
Jeg er ved at få slebet gulve, hvilket er afsluttet senest på fredag. Fra på mandag ønsker jeg at få malet to værelser (dagligstuer).
Da gulvene netop har været slebet, er de helt ryddet og klar til at blive malet. Det eneste der mangler er noget afdækning på gulvet, så der ikke kommer malerpletter på gulvet.
De to værelser kan ses på den vedhæftede plantegning (Dagligstue 1 og Dagligstue 2), og de er markeret med en rød boks.
Jeg er i mine forældres sommerhus, så jeg har ikke adgang til at måle rummene op, men baseret på plantegningen der skulle være helt retvisende, får jeg det til ca. 53 m2. Derudover skal du/I tage højde for, at det er en lejlighed, hvor der er højt til loftet. Cirka 2,8-3 meter sådan som jeg husker det.
Værelserne er i forvejen hvide og skal igen males hvide (vi kan tale om den nærmere nuance - men det skal være en almindelig hvid maling). Der har derudover ikke været røget i lejligheden, så det vil ikke kræve mange lag.
Arbejdet består i, at vægge og paneler skal males. Derudover trænger en radiator. Lofter, døre og dørkarme skal ikke indgå i tilbuddet, men når en leverandør/maler er valgt, kan vi sammen se på, om der bør ske yderligere.
I begge værelser er der diverse huller fra rawplugs fra malerier osv., som skal fyldes ud. Det skal indgå i tilbuddet.
I det ene værelse har nogle baner fra tapeten derudover et sted løsnet sig fra væggen. Det tror jeg ikke, at du/I kan prissætte, da det vil afhænge af løsningen, så det ekstraarbejde der er forbundet med det skal ikke indgå i tilbuddet, men vi taler sammen om, hvilken løsning og pris, der bliver relevant. Det er dog noget der med sikkerhed vil skulle laves på den ene eller den anden måde. Jeg har vedhæftet et billede, hvor man svagt kan se, at nogle baner af tapet har løsnet sig. I virkeligheden er det lidt mere tydeligt, end hvad man kan se ud fra billedet.
Jeg ser frem til at modtage tilbud - og meget gerne med start fra på mandag. Angiv meget gerne hvor lang tid opgaven forventes at tage.
Oprettet 30.07.2014
Kategori Maler
Ønskes påbegyndt Inden for 10 dage
Hvad skal males? Indendørs malerarbejde
Hvor mange kvadratmeter er boligen i grundplan? (hvis der er tale om en bolig) Ca. 53 m2
Hvad skal der males på? Filt/Tapet/Væg