Dørene i min lejlighed er pt. lakerede. Det er en del år, at den tidligere lejer fik dørene lakeret, så lakken er gulnet, og jeg ønsker nu, at dørene i stedet skal males hvide.
Arbejdet skal udføres håndværksmæssigt korrekt, professionelt og af høj kvalitet.
Der er 7 enkeltdøre og en skydedør. En af enkeltdørene er ud til et badeværelse, så der skal måske bruges noget speciel maling, kan jeg forestille mig.
Enkeltdørene måler ca. 206 * 77 (varierer dog lidt).
Skydedøren måler 230 * 130 cm.
Det vil være en mulighed, at dørene afhentes af maleren og transporteret til et sted, hvor malerarbejdet foretages.