VI har malet hele vores hus pånær den ene endegavl, hvor vi mangler få m2, da vi simpelthen ikke kan/tør gå derop. Gavlen er i ca. 2 1/2 meters højde og går op til ca. 4 1/2 meter (altså i første sals højde). Der er et vindue på gavlen, og et skrånende tag under, som er ovenover vores bryggers. Det er lidt svært at forklare, men det er ikke umiddelbart nemt at nå med en stige (min mand har prøvet - men er ikke maler og er bange for højder) - og heller ikke nemt at stille et stillads under pga udbygningen underneden (bryggerset) - vi ved desuden ikke, om man kan stå på taget, som har en lettere hældning. Vi har maling osv. og jeg kan sende billeder af muren før projekt start, så I kan danne jer et indtryk af, hvordan det ser ud. På forhånd tak =)