Vi bor i et hus i Viborg på 190m2 med dør- og vindueskarme af mahogni. Vi købte huset for 3 år siden, og alle disse karme trænger nu til at få en oliebehandling både indvendigt og udvendigt.
Vi har 20 vinduespartier i huset med omkring 70 ruder. Alle karme i disse partier skal oliebehandles både indvendigt og udvendigt.
Da det udendørs arbejde er vejrafhængigt er vi selvfølgelig meget fleksible og tålmodige med tidsrammen.
Vi vil meget gerne lade jer besøge os for at give et mere konkret tilbud, da der sikkert er behov for det ud fra opgavens beskrivelse.