Mette

Maler Gistrup

Opgavebeskrivelse
1-2 huse i 2 etager, som udgangspunkt fra mandag d. 2. november. Vi kan være fleksible, også hvis prisen reduceres ved fleksibilitet både ved starttidspunkt og tidsrum, som opgaven udføres i. Hus 1, 40 år gammelt og beboet af 1 ejer indtil nu Tilflytning og ryddet, pånær evt. et par møbler. 150 m2. Vi ønsker god holdbar hvid maling/mørkbrun bejse/lakering - som huset er aktuelt: Vægge, loft, dørkarme, fodpaneler, bundstykker i døre + synlige bjælker i stuen. Dørkarme og fodpaneler er mørkbejsede i en del af stueetagen og hvidmalede på 1. sal. De døre, der har bundstykker er lakeret træ. På 1. sal er trælofterne behandlet med ekstra hvid panelhvid. Lakeret trætrappe, som vi ønsker jeres råd til, hvordan I anbefaler, behandles. Kan vi forvente, at I usynliggør sømhuller og andre "skrammer" efter tidligere ejer inden maling? Flyttebil bliver bestilt til at ankomme efter færdiggørelse. Hvor lang tid vil malingen tage, hvilken maling vil I benytte, og vil I male 1 eller flere lag? Beholder vi malingrester til fx reparation? Vi ejer endnu ikke huset, men vi kan skaffe billeder ved behov. Evt hus 2 i postnummer 9240, udlejer har endnu ikke meldt ud, om han ønsker huset malet eller tilbageholder et beløb til istandsættelse efter fraflytning 90 m2 Fraflytning, derfor forventes det ryddet. Pænt indtryk ved fraflytning, klager accepteres ikke med risiko for depositum tilbageholdes, men ønsket standard ikke nødvendigvis som ved hus 1. Hvid maling - som huset er aktuelt - vægge, loft, dørkarme, fodpaneler, bundstykker i døre, pånær døre, vinduer og skabe, som ikke skal males. Pudset mursten og måske gipsloft, jeg er i tvivl om materialet på loftet. Delvis hvidmalet/lakeret trætrappe. Huset er klar til maling, så snart 1. hus er færdigmalet, og vi har flyttet vores indbo. Hvor lang tid vil det tage, og hvad vil det blive malet med, 1 eller 2 lag maling? Samlet og opdelt pris for de 2 huse ønskes. Vi vender tilbage, om 1 eller 2 huse ønskes malet, når vi modtager pris, som videregives til udlejer, hvorefter der snarest meldes tilbage. Vi forventer først at overtage nøglen til vores nye hus d. 1. november 2020, bliver det før, kontakter vi jer, og I vil få mulighed for at starte maleropgaven inden. Spørg venligst, hvis der er noget, vi har glemt at tage stilling til/oplyse. Hvordan betaler vi? Hvis hus 2 skal males, skal det fremgå på faktura. Jeg ønsker som udgangspunkt kommunikation foregår på skrift, indtil vi har en aftale. Med venlig hilsen Mette O. Holm
Oprettet 26.09.2020
Kategori Maler
Ønskes påbegyndt Inden for 2 måneder
Hvad skal der males på? andet
Hvad skal der males på? Mur
Hvad skal der males på? Filt/Tapet/Væg
Hvad skal der males på? Træ
Hvad skal males? Indvendig bolig
Hvor mange kvadratmeter skal males? 150