Julie

Maler Aalborg

Opgavebeskrivelse
9000 Aalborg Jeg overtager et rækkehus i to etager pr. 1/6, som jeg ønsker malet inden jeg flytter ind. Det er derfor en tom lejlighed som skal males. Væggene i dag er hvide, på nær en enkelt mørkeblå væg i stuen. Tidligere lejer var ikke-ryger, så der skal ikke spærrer på. Jeg ønsker vægge og lofter malet hvide. En enkelt væg i stuen skal males lyserød (farvekode Flügger 1423) og en enkelt væg i det ene soveværelse ovenpå skal males med den samme lyserøde, og så med glitter. Glittervæggen skal laves så der males lyserødt først, og så blandes glitteren i resten af malingen i spanden, og så skal det på væggen som en slags coating. Tidligere lejer har haft ting til at hænge på stort set alle væggene i huset, så der er en hel del huller der skal dækkes. Der skal ikke males lister og karme. Der er fliser på badeværelset, så det skal ikke males. Rækkehuset er 82kvm, men da badeværelset ikke skal males vil det være ca. 79-80kvm der skal males. Jeg har vedhæftet et billede af plantegningen over huset, hvor jeg har markeret den blå væg der skal males hvid, samt markeret hvor jeg ønsker de lyserøde vægge. Så kan I se hvor stort et område der skal males med lyserødt. Der er skråvægge på 1. salen. Da rækkehuset er lejet igennem et boligselskab (Hasseris Boligselskab) med vedligeholdelseskontoen til lejligheden, skal maler være indstillet på at lave to fakturaer. Den ene til boligselskabet, så noget af arbejdet bliver betalt fra vedligeholdelseskontoen, og resten af fakturaen sendes direkte til mig. Det ville være rigtig fint hvis maler kan være fleksibel i forhold til hvornår der skal males, da der er B-ordning og boligselskabet har op til 14 dage til at lave udbedringer i rækkehuset efter overtagelse, hvis de finder det nødvendigt. Så jeg ved ikke om maler kan gå igang med at male lige når jeg får nøglerne, eller om der måske går 14 dage. Rækkehuset er i rigtig fin stand, så jeg regner ikke med det. Men det kan godt ske.
Oprettet 22.04.2024
Kategori Maler
Ønskes påbegyndt 03. Juni, 2024
Hvad skal der males på? Filt/Tapet/Væg
Hvor mange kvadratmeter skal males? 80
Hvad skal males? Indvendig bolig