Vi er i gang med at renovere en lejlighed i Aalborg Midtby på 52 kvm og en 2-værelses lejlighed med stue, soveværelse, lille entre, lille køkken og badeværelse. Lejligheden er beliggende i tagetagen og har skrå vægge. Vi er selv i gang med at mure alle større huller til og vi påbegynder at sætte gips på i weekenden. Vi vil gerne indhente et tilbud på spartling af vægge. Vi står selv for forberedelsen til I kommer og efterfølgende maler vi selv. Tilbuddet skal indebære at spartle lejlighedens vægge, så vi får det bedste resultat. Der er få vægge, så det burde være en opgave lige til at gå til :).