Soveværelse på ca. 12 m2 skal males. Det er nybyg, og er malet sidst for 4 1/2 år siden. Loftet er pt. i farven Flutex 5 S0500-N råhvid, og skal males i samme farve. Der skal spartles lidt i loftet, da der er lidt maling som er faldet af, efter ophæng af en lampe.
Væggene skal males i Jotun Ocean Air 4894. 3 af væggene er hvide, og den sidste er mørkegrøn. Der skal være en hvid kant mellem væg og loft. Der er et par enkelte huller som skal spartles. 2 af væggene kræver ikke det store maling, da der er et stort vindue og et “indbygget” skab. Alle andre møbler kan fjernes fra rummet, så det er nemt at komme til.