Kvalitetstjek af vores leverandører

Alle leverandører på Byggetilbud.dk har gennemgået vores kvalitetstjek, inden de er blevet optaget i vores system. Dette tjek består af flere dele:

1. Samtale

Det første vi gør, når en leverandør kontakter os er at tage en grundig snak med dem, hvor vi spørger ind til deres kompetencer, erfaring, priser, referencer mv. Baseret på denne samtale vælger vi, om den pågældende leverandør kan optages på prøve i vores system.

2. Løbende kontrol

Efter en leverandør er blevet godkendt i vores system, fører vi løbende opsyn med deres virken på Byggetilbud.dk. Vurderer vi, at en leverandørs service ikke lever op til vores krav, vil vedkommende blive fjernet fra systemet.

3. Bedømmelser

Hver gang en bruger finder en leverandør via Byggetilbud.dk, får han/hun mulighed for at bedømme leverandørens service. På den måde kan du altid vurdere en leverandørs service, baseret på andre brugeres oplevelser - inden du accepterer et tilbud.